Klienterne siger

Jamina har evnen til at koble den fysiske krop, den personlige historie, den nuværende livssituation og den transpersonlige, åndelige dimension på en måde, som giver mening for mig. Mit hoved forstår ikke altid helt, hvad der foregår, men en dybere del af mig er helt med. Jamina kombinerer sin konkrete, professionelle viden om kroppen med sin intuitive oplevelse af det menneske, hun arbejder med.


Efter min anden og foreløbig sidste behandling oplevede jeg et strømmende velvære i hele kroppen, og jeg var i kontakt med den varme kærlighedsenergi, som der var blevet åbnet for.


Jamina formår at gå så langt ned i tempo, at jeg som klient virkelig er helt med og rent faktisk oplever en sammenhæng i min krop.


Jeg fik mere end jeg forventede.


Jeg har været hos mange kropsbehandlere gennem tiden. Men jeg har aldrig før oplevet en kropsterapeut med så stor en dybde i sin fornemmelse for, hvem jeg er og hvad det er hun arbejder med, som den Jamina udviser. Helt konkret er hun til dato den første, der har fået lov til at arbejde med mine skæve storetæer. Andre har forsøgt at rykke og hive, og jeg har omgående protesteret og stoppet dem. Nogle har givet mig nogle teoretiske nøgler til at forstå, hvad de skæve tæer er forbundet med.


Det kan godt være at min mund siger det ene, men Jamina kan oversætte hvad min krop siger. – Og det er faktisk rigtigt


Allerede efter den første behandling kan jeg mærke min krop – hele min krop – og hvordan energien strømmer igennem den. Efter tre behandlinger begynder nogle af de spændinger, der efterhånden havde sat sig godt fast i ryg og nakke, at give slip og forsvinde. Samtidig har nogle af de ting, Jamina har sagt til mig, virkelig givet stof til eftertanke. Om hvordan jeg skal lade være med at påtage mig alt for meget, men at det er ok at sige nej og lade andre tage deres del af slæbet. Det er virkelig en befrielse.

klienterne-siger